Kræft helt inde på livet

Det er blevet uge 43, og den uge er som kendt betegnet knæk cancer ugen, hvor den danske befolkning står sammen og samler en masse penge sammen for at komme et skridt tættere på at kunne knække koden til cancer en gang for alle.

millionerne triller ind og alle gør et flot bidrag.

Det er tanken der tæller og ikke hvor mange 0’er der er bagved 1 tallet.

Om man køber den meget elegante knækcancerblomst eller donere 10.000 kr. så er vi alle sammen med til at gøre en forskel.

Der er ikke mange længere i dette lille land som kan sige sig fri for at have kræft tæt inde på livet, om man har mærket det på egen krop eller om det er familiemedlemmer, venner, veninder, alle er desværre påvirket af det.

Jeg har selv mistet både min morfar for 10 år siden til modermærkekræft og min farmor 1 1/2 år siden til bækkenkræft.

Min farfar har haft kræft, men er kommet over på den anden side, dog med de triste bivirkninger som helvedesild på det halve af hans krop.

Det vigtigste er at han er kræftfri og har det under omstændighederne godt.

Uge 43 er et minde til alle som er gået borte til denne skrækkelige sygdom, men det som gør denne uge så minde værdigt er tankerne der flyver rundt omkring de to dejlige mennesker jeg har mistet til kræft.

For ikke andet end 1 år siden skete det der absolut ikke måtte ske.

Det som har gjort mest ond og som har været den mest forfærdelige tid i mit og min mands liv er da vores datter blev ramt af kræft da hun var 1 1/2 år gammel i hendes finger.

Melanie blev opereret 2 gange og fik fjernet alt og det er vi utrolig taknemlig for.

Dette er en lille kunde og kan slet ikke måles med hvad andre børn, unge, voksne og ældre er igennem, men det påvirker en meget uanset hvilken størrelse.

Melanie har ikke mere med sin finger end et par ar og det er fantastisk.

Vi elsker hende af hele mit hjerte og vi er så stolt af hende

Hun klarede det hele så flot

Vi er selvfølgelig meget opmærksom på hendes finger om der er noget som vokser igen.