Er det forkert af mig at være stolt?

Hvorfor er det vi alle går og holde vores lykke og stolthed tilbage?

Er det virkelig på skrækkeligt at lade andre mennesker se at du ren faktisk har det godt?

Jeg har længe gået og pakket min lykke og stolthed ind, hvorfor? jeg ved det ikke.

Jeg ved ikke om det er blevet en vane i den danske kultur eller om det er min generation, hvor man ikke blære sig for meget, tænk hvis folk fik ondt i r****!

MEN nu er det slut! jeg er ikke bange for at sige at jeg er glad, stolt, lykkelig og har massere af energi!

Jeg er ikke bleg for at sige at jeg styrer til at holde det perfekt overblik over min livsstilsændring, jeg har kontrol over min hverdag både med barn og mand, overskuet til at passe huset, vasketøj, indkøb osv. er enormt højt.

Jeg har prøvet at været nede i et meget dybt hul, hvor jeg aldrig havde regnet med jeg skulle komme op igen, men troen på sig selv, at snakke med en uanset om det er en professionel eller bare en god ven, kan virkelig gøre en KÆMPE forskel!

Det er lettere sagt end gjort! Men man kommer aldrig videre hvis man ikke prøver.

Jeg vil gerne stå frem foran alle sammen og sige at jeg er PISSE stolt af mig selv over jeg har formået at komme op af hullet, være på mit livs største udfordring, nemlig at tabe mig.

Jeg har tabt mig halvdelen og jeg kæmper videre.

Der er mange derude som har været igennem deres livs største ændring med vægttab som er langt over mine små 21,7 kg, men det med at gøre en forskel for sig selv er det vigtigste, man skal ikke sammenligne sig selv med andre , for ingen er hverken perfekte eller ens. alle har deres egne kampe at kæmpe med.

Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på at intet er umuligt uanset alder, vægt eller baggrund.

Sæt et mål, find fodfaste i dit gøremål, føl dig frem, og tag en snak med et familiemedlem, kæreste, mand eller din bedste ven/veninde, så kan de hjælpe dig med at få dit mål gennemført.